Viser opslag med etiketten papirfremkaldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten papirfremkaldelse. Vis alle opslag

onsdag den 2. november 2011

Første fremkaldelse af papirprints i Caffenol!

Som nævnt i et tidligere indlæg, har jeg gået og spekuleret lidt i at fremkalde papirprints i den alternative fremkalder Caffenol, baseret på kaffe. Og nu har jeg så fået forsøgt mig, med lidt blandet held. Mere herom senere.
Jeg havde taget min mors instant kaffe (det er alligevel bedst for hende ikke at drikke det stads), købt noget vitamin C over Ebay og købt noget kaustisk soda i Bilka. Jeg var i tvivl om, hvorvidt der var vand i det kautiske soda, så jeg havde læst et tip på nettet om, at man kunne veje 100 gram af, ligge det på en plade/tallerken i ovnen ved 120˚C i, eh, et stykke tid (jeg gav det en halv time - måske i underkanten). Bagefter vejer man det igen, og hvis det har tabt nogle gram, så er der vand i. Hvis det f.eks. taber 50% i vægt, så skal man bruge dobbelt så meget af det uopvarmede som opskriften foreskriver. Mit tabte ikke vand, så knægten i Bilka havde nok ret; det er vandfrit. Eller også er min fars 30 år gamle analoge plastikvægt bare upræcis. Meh, jeg brugte det sgu.
Fars køkkenvægt. Hva'? Jojo,
selvfølgelig er det da relevant.
Hvor kom jeg til? Ah ja, jeg blandede min første Caffenol-'suppe'! Ingredienserne skal hældes langsomt i vandet ét af gangen og opløses helt før det næste hældes i. Rækkefølgen er som følger: natrium karbonat, vitamin C og så kaffen. Den endelige opløsning skal have en temperatur på 20˚C!
Ovenstående står med fed skrift fordi: Jeg er begyndt at blive irriteret over kemikaliers kræsne temperaturvaner, og her må jeg sige, Caffenol hjælper ikke ligefrem. For lur mig, om ikke mit natrium karbonat fik temperaturen på det ellers ca. 16-18˚C kolde vand til at stige til 35˚C! Jøsses, jeg kan ikke arbejde med den slags. Nå, fint, natrium karbonat udvikler altså varme i kontakt med vand. Så meget vidste jeg faktisk, men internettet sagde omkring 3˚C! Og internettet lyver ellers aldrig. Måske er det fordi jeg bruger kaustisk soda fra Borup. May lightning strike you, Borup! (Update: for nørder kaldes det for en exoterm reaktion.)
Nå. Jeg kølede ned, og satte min midlertidige opløsning i fryseren for at få den til at gøre det samme. Det tog en halv times tid for den. Resten af ingredienserne blev blandet i uden problemer. Men hold kæft det stinker grumt.
Godt, stoppebad og fiksér blev også blandet, og i dette tilfælde ydermere et ekstra kar med rent 20˚C vand mellem Caffenolen og stoppebadet. Det skulle forlænge stoppebadets og fiksérens levetid.
Endnu engang forsøgte jeg mig med forskellige eksponeringstider, men blev enig med mig selv om, at det nok var bedst bare at give papiret så meget lys som min fancy Philips PDT 022/01 (eller sådan noget) synes det skulle have.
Det var også mere tiden i fremkalderen, som voldte problemer - igen. Jeg sidder på gulvet i min fars hus med karrene, og der er altså varme i hans gulv, så det er umuligt at holde væskerne 20˚C. Jeg måtte da også sande, at jeg ikke kunne udvikle nogen teknik på daværende tidspunkt, men bare forsøge at hive papiret op efter tilpas tid. Jeg hev dem konstant op og ned i fremkalderen, for man kan jo ikke se noget igennem Caffenol.
Jeg endte med at få en bedre succesrate end med den for gamle fremkalder, men det var stadig ikke imponerende. De bedste resultater (ud af mange!) følger her:
Fremkaldt på Tetenal Work RC grade 4 papir. 
Fingeraftrykkene ved bygningen er også en lille lærestreg om for 
pokkker ikke at røre ved det skidt før det er fikséret.
Fremkaldt på Tetenal Work RC grade 4 papir.
Fremkaldt på Kodak Professional RC grade 2 papir.
Ingen af billederne er efterbehandlet. Pointen er at vise, hvordan de kom til at se ud i fremkaldelsen af Caffenol.
De to første billeder af Battersea Power Station er mildest talt ulige fremkaldt, er enormt støvede og måske nok lidt underfremkaldt/ -eksponerede. Jeg kan bedre lide de her end dem jeg fremkaldte i det for gamle fremkalder, fordi jeg synes de her har et lidt mere stemningsfuldt udtryk over sig. Eller også er det noget jeg gerne vil se, fordi jeg VIL have Caffenol til at blive en succes. Engang.
Men, efter at have set det sidste billede, selvportrættet, er jeg dog blevet mere fortrøstningsfuld. Det har en udmærket kontrast, en okay dynamisk rækkevidde, detaljer i både højlys og skygger og faktisk en rimelig skarphed. At papiret så er underfremkaldt og/eller undereksponeret, og at min scanner ikke ligefrem gør det bedre, det er jo så en anden sag. Det er også lidt tåge på billedet, som forhåbentlig skyldes den på dette tidspunkt nok rimeligt varme fremkaldervæske. Men ellers har jeg læst om, at kalium bromid (hva så end det er) skulle være et effektivt anti-tåge middel i Caffenol, i hvert fald når den bruges som negativfremkalder til hurtige film (ISO 400 og højere).
Jeg går i gang med at indrette mig et mørkekammer hos min far, hvor jeg bliver i stand til at holde temperaturen på det rette sted, og så får vi jo at se, om ikke jeg kan producere gentagelige billeder. Det skal nok gå.

søndag den 23. oktober 2011

Tør man prøve Caffenol?

Jeg havde for noget tid siden en frustrerende første oplevelse med fremkaldelse af papir fra mine negativer. Det fik mig til at tænke lidt generelt over alt det bøvl med dyrt indkøb og korrekt opbevarelse af alle mulige slags fremkaldekemikalier. Det må kunne gøres billigere. Og så er det jo, at jeg et par gange på nettet er faldet over den alternative negativfremkalder Caffenol, som er baseret på kaffe! Og eftersom jeg er tosset med kaffe, er det mildest talt noget jeg godt kunne tænke mig at prøve.


At fremkalde film med kaffe lyder måske en smule (læs: meget) tosset, og der findes da også folk som laver alt muligt underligt bare fordi de keder sig. Det gælder selvfølgelig også i foto-miljøet. Men efter at have læst to blogs, som begge virker meget seriøse omkring fremkaldelse af film i Caffenol, er min nysgerrighed alligevel pirret.
De to blogs er hhv. Caffenol.blogspot.com og Caffenol.org. Caffenol.blogspot.com er en blog skrevet af en tysker ved navn Reinhold, og jeg har fornemmelsen af, at ham og Dirk fra caffenol.org var nogle af pionererne indenfor masseudbredelsen af Caffenol-fremkaldelse tilbage i starten af 2010 (selvom fremkaldelse med Caffenol har været fremme siden en vis Dr. Scott A. Williams Ph.D. fra Rochester Institute of Technologie i 1995 lavede forsøg med alternative former for fremkaldervæsker lavet af husholdningsprodukter).
Det oprindelige hold bag udviklingen af kaffe som fremkalder!
Deres to blogs er utroligt omfattende, med eksempler på mange forskellige opskrifter til forskellige film og test af et utal af sort/hvide film i Caffenol.
Umiddelbart tør jeg nok ikke kaste mig direkte ud i at anvende Caffenol som negativfremkalder. Tænk hvis det ødelægger mine dyrebare negativer? Jeg vil hellere anvende det til at fremkalde papirbilleder fra mine "normalt" fremkaldte negativer, så det eneste jeg risikerer er fotopapir.
Det meste information på nettet omhandler dog fremkaldelse af negativer, men det lykkedes mig at finde et par informative blogindlæg om papirfremkaldelse;
Tom Overton Images har en fin artikel helt tilbage fra 2009 om papirfremkaldelse og Caffenol.org har et indlæg om ditto fra maj 2011.
Fælles for fremkalder til negativer og papirprints er, at opskriften er utrolig simpel. Ingredienserne til 1 liter er som følger:
1 liter vand
100 ml natrium-karbonat
16 ml vitamin C
160 ml instant kaffe
Jeg har bestilt Vitamin C fra ebay-sælgeren breinbauerrohstoffe, som er et familieejet virksomhed i Tyskerland, der sælger vitamin C til bagerier, osv.
Mht. natrium-karbonatet, så finder jeg det ret svært at skaffe hvor jeg bor. Jeg købte noget Kaustisk Soda (natriumhydroxid) i Bilka, men der er vist nok vand i, så det kan ikke bruges. Det skal være vandfrit pulver! Jeg har prøvet at finde noget på Ebay, men har ikke altid kunne vurdere, om det er vandfrit, da der ikke altid står "anhydrous" under annoncen.
Jeg bakser videre med det. Nu har jeg i hvert fald besluttet mig for at prøve det!

fredag den 21. oktober 2011

Første fremkaldelse af papirprints fra sort/hvide negativer!

Ikke længe efter at jeg havde fremkaldt et par filmruller, kløede det i fingrene efter at fremkalde negativerne på papir, sådan som jo hele tiden har været det endelige mål. Og det vil da ved gud være en langt større tilfredsstillelse at se sine billeder på papir i positivform end på film i negativform, tænkte jeg.
Processen med at fremkalde papir er grundlæggende den samme som når man fremkalder negativer, bortset fra en ting; du kan ikke bare proppe dine papirer ned i en fremkaldertank, og så hælde forskellige kemikalier på undervejs. Til gengæld må du godt have en lille smule lys under processen (i modsætning til når du ruller filmen på fremkalderspolen i negativfremkaldelsen), sålænge det er den rigtige slags lys; nemlig mørkekammerlys.
Ilford mørkekammerlys.
Man skal bruge følgende; nogle negativer selvfølgelig, et forstørrelsesapparat hvori negativet kan blive belyst og forstørret ned på papir, papirfremkalder, fikser, stoppebad, 3 væskekar, en tang til hvert kar, fotografisk papir, en klapramme til at holde papiret fast, og en måde at tage tid på i semi-mørke.
Jeg har sådan en fancy maskine, der kan måle lyset i negativets højlys og skygger, og derefter beregne eksponeringstiden. Uden en sådan maskine skal man fremkalde en såkaldt 'test-stripe' for hvert negativ. Det er en stribe fotopapir, som man eksponerer negativet på i 4 forskellige tider (f.eks. 2, 4, 6 og 8 sekunder). Det gøres ved at ligge et stykke sort pap over 3/4 af striben, flytte den efter 2 sekunder til at dække 2/4 af striben, flytte den igen efter 4 sekunder for at dække 1/4 af striben, og så flytte den efter 6 sekunder helt for at give den sidste fjerdedel de sidste 2 sekunders lys. Den fremkalder man så, og vurderer den bedste eksponeringstid for sit 'rigtige' foto.
Mit franske Ahel 6b forstørrelsesapparat,
om hvilket det ikke er muligt at finde
engelsksproget information på nettet...
Som fremkalder havde jeg Ilford Multigrade papirfremkalder, der godt nok havde stået halvfuld på en hylde i et års tid. Mere herom senere. Som stoppebad blev der blandet endnu en omgang 2 % eddikesyre, det var sikkert fint nok. Som fikser brugte jeg bare Ilford Hypam Rapid Fixer, den virker både til negativer og papir. Man skal dog vistnok bruge en lidt stærkere koncentration til papirfremkaldelse, men jeg havde allerede en 1+4 opblanding, som jeg havde gemt fra min negativfremkaldelse, så den brugte jeg bare.
Ilford Multigrade.
Jeg startede med at sætte mit forstørrelsesapparat op ude i gangen sammen med mørkekammerlyset, væskekar og fotopapir (noget Tetenal Work graduering 2 & 4 og noget Kodak Professional graduering 2, altsammen RC-papir). Derefter blandede jeg fremkalder, stoppebad og fixer ved nærmeste håndvask til 20°C. Så var jeg sgu klar!
Jeg bøvlede noget tid med at få den der maskine som måler eksponeringstid til at virke, hvilket i bakspejlet nok har givet mine væsker tid til at blive for varme. Anyhow, jeg fik den omsider til at virke, så jeg slukkede alt lys (også mørkekammerlyset, ved dog ikke om det er nødvendigt) og eksponerede mit første billede (et negativ fra London som jeg havde vurderet til at være et værdigt 'første'). Så blev mørkekammerlyset tændt, så jeg kunne se væskekarrene, og jeg smed papiret ned i fremkalderen. Det kom til at se sådan her ud:
Ja, jeg har rent faktisk
scannet det ind, dette
er ikke bare et random
sort billede.
Og jeg som lige havde glædet mig til at se mit billede dukke lige så langsomt frem på papiret i mørkekammerets rød-orange skær! Bevares, jeg nåede da også lige at se billedet dukke frem efter cirka 5 sekunder, men så gik der halvandet sekund mere, og så var hele papiret sort. 

Utrolig lidt kontrast, meget lille
dynamisk rækkevidde, fladt og gråt.
Ulige fremkaldelse, fladt og
kontrastfattigt, osv.
Det her må jeg indrømme frustrerede mig en hel del. For pokker, hvorfor fejler jeg nu? Jeg prøvede et utal af forskellige eksponeringstider, alt mellem 0,5 sekund og 8-10 sekunder. Lige lidt hjalp det, billedet blev kulsort inden jeg kunne hive det ud af fremkalderen og ned i stoppebadet. Jeg udviklede en "teknik" med lynhurtigt at hive papiret ud, lige så snart der var antydningen af en billede, smide det i stoppebadet, smide det i fikseren og så studere det. Nogle af de bedste eksempler jeg fik ud af den mildest talt upraktiske og ugentagelige metode så sådan ud:
Ja okay, det giver da nogle billeder der ser gamle og slidte ud, så hvad brokker jeg mig over? Over at det ikke var meningen, at de skulle se sådan ud. Det var ikke en effekt, jeg kunne styre, så jeg kan hverken gentage den eller modulere den efter ønske. De ser jo ikke gamle ud, de ser bare decideret mislykkede ud, imho. Hvad jeg heller ikke viser er, at disse to er de bedste af 25-30 stykker papir, hvoraf resten var lige til skraldespanden.
Så. Hvad gik der galt? Da jeg kom ud af 'mørkekammeret', kunne jeg bedre reflektere over, hvad min fejl dog kunne have været. Og på trods af, at jeg godt vidste hvor gammel min fremkalder var, havde det ikke faldet mig ind derinde, at den kunne være årsagen. Den tanke kom først til mig bagefter, stupid me. Jeg var overbevist om, at jeg måtte gøre et eller andet forkert.
Min troubleshooting med google førte til lidt forskellige forklaringer, men jeg vidste heller ikke lige helt, hvordan jeg skulle formulere min søgning. Fælles for mange forslag til løsninger på lignende problemer var dog fremkalderens alder. Så nu må jeg vente til jeg får mulighed for at skaffe mig noget nyt papirfremkalder...