Jeg startede med med at tage billeder på film med min mors Chinon CA-4 fra 80'erne.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8wdYTE7TQND0MYsiQ54y4BnsSsXLh95R59_wjk4JKrTjIC3F7P_HG0QUgneUlzV9Tr8mm6GRd8-VsQh3MGVkWloXw9U_9jYB47r07HTNfKAp6NCqwcOYA0aSVFKlaDfj-5LDZpMNQi1Yh/s320/Chinon+CA-4.jpg) |
Billedet er fundet her. Underligt nok en dansksproget beskrivelse af
kameraet. Nå ja, nogle gange finder man de sjoveste ting på nettet. |
Filmene var billige farvefilm fra Aldi, men det blev ikke til så meget, for jeg skulle dælme give 80 kroner for at få en enkelt film fremkaldt på papir hos den lokale fotokrejler. Det vækkede dog min interesse for at fotografere, og jeg investerede i mit trofaste Nikon D90 digitale spejlrefleks, som har taget mange tusinde (billige!) fotos for mig, og har lært mig meget om grundlæggende fotografering.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhM5Ae8VhTQRpqyOfkp5kNhtfpTz8DRqNw5k_HXodaTNhuHjTGd7WMGWxAW1b8bBANyKWcVJiJ4OTv6ST2qXeJarkLXP4EXpf5JMgMyXz1jupftPbfTCYb3ougwKGAxVSbqrjOhyphenhyphen6xESrU8/s200/Nikon+SB-400.jpg) |
En Speedlight SB-400 må være
det absolut bedste tilbehør til et
digitalt Nikon spejlrefleks |
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIt5OWeLEgfafUptGjgH7uRuTmCWlDm5ZiC1zwc7QcJsdak-cDbLTr7LPdm4gPZ40t6CSAxTmvuT1P3lxoeibe-7kh6ssjVq2fIwoDZ1GjNMgeIGZwlXDOFvNNNRqXpZhid2MzDrS13ScA/s320/Nikon+D90.jpg) |
Nikon D90 med tilhørende Nikkor AF-S 18-105mm 1:3.5-5.6 VR |
Sidste år fik jeg så et retroflip, formegentlig i forbindelse med en uges ferie i København, hvor jeg i venners lag købte vinylplader om dagen, beundrede købene på et røget værtshus bagefter, og hørte dem så i en lille lejlighed til langt ud på natten, beruset af en cocktail af sort kaffe og kolde øl.
Ikke længe efter kørte jeg til Aalborg med den ene kammerat for at hente et Nikon FE2 hos en tidligere pressefotograf for Vendsyssel Tidende, fundet på Den Blå Avis. Med kameraet fik jeg den originale 'fake leather' taske, et 50mm Nikon Series E 1:1.8 og et 85mm Nikkor-H Auto 1:1.8 (pre-AI med hjemmelavet konverting til AI) og en Nikon Speedlight SB-15 blitz for i alt 1700.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq5orx4-qvi3TgNRQ0shr9pZS9ONRrdBuch9x7wW7jb8NFMBzgsnXs9gS6kW7rBvNpZBH_QbIXl0QrAPP7PydMT0U-2uEPwPgs_Yz0c6162zjUV6Kg0Wl8BXI6Vys-mJ55W_bhV2lW9bxR/s320/Nikon+Nikkor-H+Auto+85mm+1-1%252C8.jpg) |
Nikkor-H Auto 85mm 1:1.8 |
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5GFdJLbWIVQ25YRUKEak7Xjc1pm-FVQRzHeICWBGcqtrrQF2udLH-Bq8Y_FSUxg3sML5qwxH2-rAQfDaFRpWWmK2q7tTjOgN10AbrogchyphenhyphenaAU-F5e-S_XBxRJAO2GbxX3ZAKuYKnaNhO4/s320/Nikon+FE-2+body.jpg) |
Nikon FE-2 sølvkrop. |
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9T9iWeWtVp-qC420aNJK27zlh-JQNXkcIV_xlcKenxAUxeXb2EBOQWupeVBwLPjXMulb6dCGLTHSlAW_DLC7eAGAR9LLjOC0jUvEWXjCtz8ACTpViBlrlAr-JL0isO3uc6rEhYxrVYm10/s200/Nikon+Series+E+50mm+f1%252C8s+MKII+A.jpg) |
Nikon Series E 50mm 1:1.8 |
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzOztkYISO8xFF2AFs46LrhdNqEC6wWHsfr_n8RFA_MZ_SrwFFHE3deISH8FREvb96rCBdnucuzzLsH9SBrZo8_tIMGrOjturBTCdRn60Z0R9V6VzmfgQ1_HUVlcI9u44dj709cSrYygcr/s200/Nikon+Speedlight+SB-15.jpg) |
Nikon Speedlight SB-15 |
En kammerat som selv lige var begyndt at fotografere analogt gav mig en af sine Fuji Neopan 400 film, og det blev den første film jeg skød med mit eget første analoge kamera, og det blev endvidere grundstenen i hvad der nu er denne blog.
Jeg stod for at skulle til London og bo i et par måneder for at finde arbejde og komme lidt væk hjemmefra, så det var en perfekt mulighed for at tage kameraet med, og så købe nogle sort-hvide film derovre. 5 stk. Ilford HP5+ skulle forevige London. At de film ikke skulle blive fremkaldt før et helt år senere havde jeg aldrig gættet. Men det ville også være kedeligt, hvis man bare sådan kunne gætte livets gang.
Siden har mit kære FE2 været mit primære kamera. Jeg har dog aldrig været så vild med 50mm brændvidden på standard-objektiver, så jeg investerede i et Nikkor AI-s 24mm 1:2.8, som egentlig grænser sig til et vidvinkel-objektiv, men som jeg er blevet glad for som standard-objektiv. Jeg gider sjældent slæbe rundt på så mange objektiver, så en 24mm, 50mm og 85mm er passende. Omend jeg oftest bare tager 24mm med på kameraet, til nøds også 50mm i lommen. Overvejer stadig at få fat i et 35mm, men kan ikke beslutte mig for, hvad det optimale ville være.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkKCB8yJu7-YosVhj4W1yJmw5KlxvjHpms8IWFgEnr2R257bp77nPkPJAz6jvrtS13BKJx41q-kiov68gIUzsrSY7fBkaIb5qe5nmgxMsp4nsii2umbRxqWP4FEDNWLBhp0G_UJAYl-mTh/s320/Nikon+Nikkor+24mm+AI-s+1-2%252C8.jpg) |
Nikkor 24mm 1:2.8 AI-s |
På det seneste har jeg kigget lidt efter muligheden for at fotografere 120-format film. Det kommer sig også lidt af, at jeg købte et Kodak Junior Six-20 for en flad halvtredser på et loppemarked i Københavns Nordvest-kvarter for noget tid siden, uden at vide hvad det egentlig brugte af film osv.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaabDXZJnhvCcLtZvx_wYUN2xmUg6NIRuU1Ln0DfOgyHdKtC1lJIjxvRtFswW0_1yHTfKG3krvAZmVNQGbGE0yxpQAR1XK2Bphrzo7buPF0KXv5UxeitQL-qHf5oOG_5y_YJtZn1j70G-y/s320/DSC_3841-001edit.jpg) |
Mit Kodak Junior Six-20. Jeg kunne sgu ikke stå for det |
Det viste sig, at det bruger 120-format film - bare ikke på 120-format spoler. Der var nemlig et Kodak-format i mange år kaldet 620-format. I princippet var det bare 120-format film på 620-format spoler. Så ind på den kære Ebay og købe et par 620-spoler og noget 120-format Fomapan 400, og så sidde i et mørkt vinduesløst rum klokken 02 om natten og spole Fomapan'en forsigtigt over på 620 spolerne. I analog fotografi må man nogle gange sno sig
Da min kammerat med mørkekammeret flyttede til København i lejlighed, arvede jeg hele molivitten. Så jeg er nu den stolte ejer af et fransk Ahel 6b forstørrelsesapparat. Min kærestes far havde nogle 100W glødepærer til at ligge, så med en af dem kom der gang i apparatet. Næste gang bliver det nok kun en 75W, men hva skidt.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3odqs4VgQhF9Q5d16TTZ6295AF3EJlyjir7et8tP6vsD2IhVTld4jDlbrKuKzdE-W1_mG8pKcRveVpAV2FOjxZy7P_6sV7PZWAmjOlkeX_cIdxg4CjlhM_FE94gPnkrK6DUKZJNJAee5I/s320/DSC_3709-001.jpg) |
Mit Ahel 6b forstørrelsesapparat |
Det er på dét forstørrelsesapparat at alt arbejdet skal gøres.