Første fremkaldelse af papirprints i Caffenol!

Som nævnt i et tidligere indlæg, har jeg gået og spekuleret lidt i at fremkalde papirprints i den alternative fremkalder Caffenol, baseret på kaffe. Og nu har jeg så fået forsøgt mig, med lidt blandet held. Mere herom senere.
Jeg havde taget min mors instant kaffe (det er alligevel bedst for hende ikke at drikke det stads), købt noget vitamin C over Ebay og købt noget kaustisk soda i Bilka. Jeg var i tvivl om, hvorvidt der var vand i det kautiske soda, så jeg havde læst et tip på nettet om, at man kunne veje 100 gram af, ligge det på en plade/tallerken i ovnen ved 120˚C i, eh, et stykke tid (jeg gav det en halv time - måske i underkanten). Bagefter vejer man det igen, og hvis det har tabt nogle gram, så er der vand i. Hvis det f.eks. taber 50% i vægt, så skal man bruge dobbelt så meget af det uopvarmede som opskriften foreskriver. Mit tabte ikke vand, så knægten i Bilka havde nok ret; det er vandfrit. Eller også er min fars 30 år gamle analoge plastikvægt bare upræcis. Meh, jeg brugte det sgu.

Fars køkkenvægt. Hva'? Jojo,
selvfølgelig er det da relevant.

Hvor kom jeg til? Ah ja, jeg blandede min første Caffenol-'suppe'! Ingredienserne skal hældes langsomt i vandet ét af gangen og opløses helt før det næste hældes i. Rækkefølgen er som følger: natrium karbonat, vitamin C og så kaffen. Den endelige opløsning skal have en temperatur på 20˚C!
Ovenstående står med fed skrift fordi: Jeg er begyndt at blive irriteret over kemikaliers kræsne temperaturvaner, og her må jeg sige, Caffenol hjælper ikke ligefrem. For lur mig, om ikke mit natrium karbonat fik temperaturen på det ellers ca. 16-18˚C kolde vand til at stige til 35˚C! Jøsses, jeg kan ikke arbejde med den slags. Nå, fint, natrium karbonat udvikler altså varme i kontakt med vand. Så meget vidste jeg faktisk, men internettet sagde omkring 3˚C! Og internettet lyver ellers aldrig. Måske er det fordi jeg bruger kaustisk soda fra Borup. May lightning strike you, Borup! (Update: for nørder kaldes det for en exoterm reaktion.)
Nå. Jeg kølede ned, og satte min midlertidige opløsning i fryseren for at få den til at gøre det samme. Det tog en halv times tid for den. Resten af ingredienserne blev blandet i uden problemer. Men hold kæft det stinker grumt.
Godt, stoppebad og fiksér blev også blandet, og i dette tilfælde ydermere et ekstra kar med rent 20˚C vand mellem Caffenolen og stoppebadet. Det skulle forlænge stoppebadets og fiksérens levetid.
Endnu engang forsøgte jeg mig med forskellige eksponeringstider, men blev enig med mig selv om, at det nok var bedst bare at give papiret så meget lys som min fancy Philips PDT 022/01 (eller sådan noget) synes det skulle have.
Det var også mere tiden i fremkalderen, som voldte problemer - igen. Jeg sidder på gulvet i min fars hus med karrene, og der er altså varme i hans gulv, så det er umuligt at holde væskerne 20˚C. Jeg måtte da også sande, at jeg ikke kunne udvikle nogen teknik på daværende tidspunkt, men bare forsøge at hive papiret op efter tilpas tid. Jeg hev dem konstant op og ned i fremkalderen, for man kan jo ikke se noget igennem Caffenol.
Jeg endte med at få en bedre succesrate end med den for gamle fremkalder, men det var stadig ikke imponerende. De bedste resultater (ud af mange!) følger her:

Fremkaldt på Tetenal Work RC grade 4 papir. 
Fingeraftrykkene ved bygningen er også en lille lærestreg om for 
pokkker ikke at røre ved det skidt før det er fikséret.

Fremkaldt på Tetenal Work RC grade 4 papir.

Fremkaldt på Kodak Professional RC grade 2 papir.

Ingen af billederne er efterbehandlet. Pointen er at vise, hvordan de kom til at se ud i fremkaldelsen af Caffenol.
De to første billeder af Battersea Power Station er mildest talt ulige fremkaldt, er enormt støvede og måske nok lidt underfremkaldt/ -eksponerede. Jeg kan bedre lide de her end dem jeg fremkaldte i det for gamle fremkalder, fordi jeg synes de her har et lidt mere stemningsfuldt udtryk over sig. Eller også er det noget jeg gerne vil se, fordi jeg VIL have Caffenol til at blive en succes. Engang.
Men, efter at have set det sidste billede, selvportrættet, er jeg dog blevet mere fortrøstningsfuld. Det har en udmærket kontrast, en okay dynamisk rækkevidde, detaljer i både højlys og skygger og faktisk en rimelig skarphed. At papiret så er underfremkaldt og/eller undereksponeret, og at min scanner ikke ligefrem gør det bedre, det er jo så en anden sag. Det er også lidt tåge på billedet, som forhåbentlig skyldes den på dette tidspunkt nok rimeligt varme fremkaldervæske. Men ellers har jeg læst om, at kalium bromid (hva så end det er) skulle være et effektivt anti-tåge middel i Caffenol, i hvert fald når den bruges som negativfremkalder til hurtige film (ISO 400 og højere).
Jeg går i gang med at indrette mig et mørkekammer hos min far, hvor jeg bliver i stand til at holde temperaturen på det rette sted, og så får vi jo at se, om ikke jeg kan producere gentagelige billeder. Det skal nok gå.