Første fremkaldelse af papirprints fra sort/hvide negativer!

Ikke længe efter at jeg havde fremkaldt et par filmruller, kløede det i fingrene efter at fremkalde negativerne på papir, sådan som jo hele tiden har været det endelige mål. Og det vil da ved gud være en langt større tilfredsstillelse at se sine billeder på papir i positivform end på film i negativform, tænkte jeg.
Processen med at fremkalde papir er grundlæggende den samme som når man fremkalder negativer, bortset fra en ting; du kan ikke bare proppe dine papirer ned i en fremkaldertank, og så hælde forskellige kemikalier på undervejs. Til gengæld må du godt have en lille smule lys under processen (i modsætning til når du ruller filmen på fremkalderspolen i negativfremkaldelsen), sålænge det er den rigtige slags lys; nemlig mørkekammerlys.

Ilford mørkekammerlys.

Man skal bruge følgende; nogle negativer selvfølgelig, et forstørrelsesapparat hvori negativet kan blive belyst og forstørret ned på papir, papirfremkalder, fikser, stoppebad, 3 væskekar, en tang til hvert kar, fotografisk papir, en klapramme til at holde papiret fast, og en måde at tage tid på i semi-mørke.
Jeg har sådan en fancy maskine, der kan måle lyset i negativets højlys og skygger, og derefter beregne eksponeringstiden. Uden en sådan maskine skal man fremkalde en såkaldt 'test-stripe' for hvert negativ. Det er en stribe fotopapir, som man eksponerer negativet på i 4 forskellige tider (f.eks. 2, 4, 6 og 8 sekunder). Det gøres ved at ligge et stykke sort pap over 3/4 af striben, flytte den efter 2 sekunder til at dække 2/4 af striben, flytte den igen efter 4 sekunder for at dække 1/4 af striben, og så flytte den efter 6 sekunder helt for at give den sidste fjerdedel de sidste 2 sekunders lys. Den fremkalder man så, og vurderer den bedste eksponeringstid for sit 'rigtige' foto.

Mit franske Ahel 6b forstørrelsesapparat,
om hvilket det ikke er muligt at finde
engelsksproget information på nettet...

Som fremkalder havde jeg Ilford Multigrade papirfremkalder, der godt nok havde stået halvfuld på en hylde i et års tid. Mere herom senere. Som stoppebad blev der blandet endnu en omgang 2 % eddikesyre, det var sikkert fint nok. Som fikser brugte jeg bare Ilford Hypam Rapid Fixer, den virker både til negativer og papir. Man skal dog vistnok bruge en lidt stærkere koncentration til papirfremkaldelse, men jeg havde allerede en 1+4 opblanding, som jeg havde gemt fra min negativfremkaldelse, så den brugte jeg bare.

Ilford Multigrade.

Jeg startede med at sætte mit forstørrelsesapparat op ude i gangen sammen med mørkekammerlyset, væskekar og fotopapir (noget Tetenal Work graduering 2 & 4 og noget Kodak Professional graduering 2, altsammen RC-papir). Derefter blandede jeg fremkalder, stoppebad og fixer ved nærmeste håndvask til 20°C. Så var jeg sgu klar!

Jeg bøvlede noget tid med at få den der maskine som måler eksponeringstid til at virke, hvilket i bakspejlet nok har givet mine væsker tid til at blive for varme. Anyhow, jeg fik den omsider til at virke, så jeg slukkede alt lys (også mørkekammerlyset, ved dog ikke om det er nødvendigt) og eksponerede mit første billede (et negativ fra London som jeg havde vurderet til at være et værdigt 'første'). Så blev mørkekammerlyset tændt, så jeg kunne se væskekarrene, og jeg smed papiret ned i fremkalderen. Det kom til at se sådan her ud:

Ja, jeg har rent faktisk
scannet det ind, dette
er ikke bare et random
sort billede.

Og jeg som lige havde glædet mig til at se mit billede dukke lige så langsomt frem på papiret i mørkekammerets rød-orange skær! Bevares, jeg nåede da også lige at se billedet dukke frem efter cirka 5 sekunder, men så gik der halvandet sekund mere, og så var hele papiret sort. 

Utrolig lidt kontrast, meget lille
dynamisk rækkevidde, fladt og gråt.

Ulige fremkaldelse, fladt og
kontrastfattigt, osv.

Det her må jeg indrømme frustrerede mig en hel del. For pokker, hvorfor fejler jeg nu? Jeg prøvede et utal af forskellige eksponeringstider, alt mellem 0,5 sekund og 8-10 sekunder. Lige lidt hjalp det, billedet blev kulsort inden jeg kunne hive det ud af fremkalderen og ned i stoppebadet. Jeg udviklede en "teknik" med lynhurtigt at hive papiret ud, lige så snart der var antydningen af en billede, smide det i stoppebadet, smide det i fikseren og så studere det. Nogle af de bedste eksempler jeg fik ud af den mildest talt upraktiske og ugentagelige metode så sådan ud:

Ja okay, det giver da nogle billeder der ser gamle og slidte ud, så hvad brokker jeg mig over? Over at det ikke var meningen, at de skulle se sådan ud. Det var ikke en effekt, jeg kunne styre, så jeg kan hverken gentage den eller modulere den efter ønske. De ser jo ikke gamle ud, de ser bare decideret mislykkede ud, imho. Hvad jeg heller ikke viser er, at disse to er de bedste af 25-30 stykker papir, hvoraf resten var lige til skraldespanden.

Så. Hvad gik der galt? Da jeg kom ud af 'mørkekammeret', kunne jeg bedre reflektere over, hvad min fejl dog kunne have været. Og på trods af, at jeg godt vidste hvor gammel min fremkalder var, havde det ikke faldet mig ind derinde, at den kunne være årsagen. Den tanke kom først til mig bagefter, stupid me. Jeg var overbevist om, at jeg måtte gøre et eller andet forkert.
Min troubleshooting med google førte til lidt forskellige forklaringer, men jeg vidste heller ikke lige helt, hvordan jeg skulle formulere min søgning. Fælles for mange forslag til løsninger på lignende problemer var dog fremkalderens alder. Så nu må jeg vente til jeg får mulighed for at skaffe mig noget nyt papirfremkalder...