Jeg startede i 2009 at tage billeder med min mors gamle spejlreflekskamera. Et Chinon CA-4, som hun har taget tusindvis af billeder med (bl.a. af mig!) siden hun købte det i 80'erne, men som havde samlet støv siden den digitale era gjorde det 'forældet'. Jeg fandt det frem, købte Kodak farvefilm fra Aldi, og gik på jagt. Fra da af var jeg hooked på fotografering! (Men dog ikke på prisen for at fremkalde billeder hos den lokale fotopusher...)
Siden købte jeg i starten af 2010 et digitalt spejlrefleks; et Nikon D90 med et 18-105mm objektiv for mine svært optjente spareskillinger. Det har jeg brugt meget, og har elsket at lege med de mange mange muligheder, for ikke at tale om at fotografere i RAW-format og så sidde i fotoshop til langt ud på natten, når man egentlig burde lave lektier.
Men som tiden er gået, er jeg blevet en af disse finurlige unge, som vil have ældgamle ting! Det er vist en tendens. Alt fra LP'er, stereoanlæg - og selvfølgelig kameraer - skal være fra før jeg var født. Mindst. For der er sgu en charme ved mekanisk og analogt udstyr, som aldrig vil kunne matches af det digitale. Findes der f.eks. noget bedre end lyden af en knitrende og roterende vinylplade, som har været spillet af langhårede flippere til dansefester i 60'erne? Næppe. Findes der da noget bedre end følelsen af, når lukkeren i et 30-40-50 år gammelt kamerahus, bygget til at leve længere end dig, siger 'klik-klak'? Næppe.
I alle henseender er jeg amatør. Jeg har ikke fotograferet særligt længe eller særligt meget, men jeg elsker det. Det er min hobby, og jeg elsker det.
Grunden til denne blog er, at jeg vil tage min analoge interesse til næste skridt; jeg vil fremkalde billeder selv. Min digitale kamera bliver efterhånden kun brugt til opgaver, som at tage billeder til familiearrangementer eller specielle lejligheder, hvor billeder skal bruges/ses af nogen snarligt efter eksponering. Men med mine analoge film har jeg det rigtig sjovt! Der bliver taget billeder af alt mellem himmel og jord, og jeg gør mig umage, for jeg kan jo hverken se resultatet med det samme eller bare knipse løs (film er dyre!). Ikke nødvendigvis umage med alt det tekniske, men umage med at gøre billedet mit eget. Fotografere øjeblikke/genstande/mennesker som virkelig er værd at bevare.
Ikke at jeg er kræsen, men analog fotografering giver mig en større følelse af, at billeder er noget værdifuldt. Lige præcis dén følelse mangler jeg i et samfund, hvor 200 billeder bliver uploadet på facebook efter hver weekend. Pænt nej tak, siger jeg.
Det var en lidt lang introduktion, og uden noget klart formål formuleret. Altså lige som jeg vil have det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar